Booking

BOOK ONLINE og få en café voucher på kr. 75. Altid gratis FLEX-booking

BOOK
LUK

Østers - Laksko og gummistøvler


da-DK Kontakt Presse Østers - Laksko og gummistøvler

Østers i Vadehavet
Både til laksko og gummistøvler


I stenalderen var det at spise østers helt almindeligt. Det kan vi lære noget af. For vores egen sundheds skyld, for naturens og for klimaets skyld. Nu inviteres danskerne med på en rejse ud i østersuniverset.

Helt tilbage i stenalderen fandtes der østers til overflod langs de danske kyster. Østers var en vigtig fødekilde for vores forfædre. Diætister kalder østers superfood, for det er de rene vitaminbomber, fyldt med vigtige mineraler og flerumættede fedtsyrer. Og ikke nok med det, så kan de også tilberedes til både velsmagende og æstetisk tiltalende retter. I dag er østers en delikatesse, der ofte kun nydes i særlige anledninger. Det har et feriecenter i Ribe tænkt sig at lave om på.

Det er noget helt særligt
Det er en storslået oplevelse. At komme ud, hvor himmel og hav går i et. Hvor naturen for alvor ses og mærkes. Hvor landskabet er i konstant forandring på grund af tidevandet. Vadehavet bugner af stillehavsøsters, men sådan har det ikke altid været. Tidligere var det kun den europæiske østers, der fandtes her. Arten blev i 1922 ramt af sygdom og forsvandt efter få år i hele Europa. For igen at få østers i europæiske farvande, satte man i 1960’erne stillehavsøsters ud. Stillehavsøstersen har siden spredt sig, og dannet store østersbanker i Vadehavet. Bankerne er ofte helt dækket af østers, og ved første øjekast kan det ligne sten eller skaller – i virkeligheden vrimler det af liv. Stillehavsøsters regnes som en invasiv art, der risikerer at tage livet af de lokale blåmuslinger, for østers lever nemlig af samme føde som blåmuslingerne. Derfor er det kun en hjælp til den danske natur, når vi mennesker samler østers til at spise.

Østersture kræver en god guide
Naturvejlederne fra Vadehavscentret kender deres hav. De ved præcis hvor østersbankerne er og hvordan man kommer sikkert derud og hjem. Det kan være forbundet med risiko at begive sig ud på østersbankerne, også selvom man har konsulteret tidevandskalenderen. Vandstanden afhænger ikke blot af tidevandet, men også af vind og vejr. I løbet af kort tid, kan den blotlagte havbund, man lige har gået på, være dækket af vand.
Østers skal indsamles i årets koldeste måneder, så man undgår ophobning af algegifte i østersene. Det er derfor også vigtigt, at man tager turen sammen med nogen, der har styr på hvornår og hvordan man indsamler og evt. opbevarer østers, hvis man vil have forsyninger med hjem. Till gengæld er østersene på bankerne ude i havet en himmerigsmundfuld og hele turen værd.
”Man tror næppe sine egne øjne, der er østers overalt”
Østersbankerne i Vadehavet

Laksko og gummistøvler
Vi skal flytte det at spise østers fra det finkulturelle til det folkelige, siger Povl Lønberg, formand for Danske Madpublicister og manden bag Det Danske Østersakademi. Og han forklarer: At gå ud i naturen og sanke vores mad, vækker næsten vores indre urmenneske. Herude kan man nyde østers i deres rette element. De smager helt fantastisk, og er man ikke østers naturel, kan man f.eks. grille dem med lidt dansk ost på toppen. Men oplevelsen slutter ikke her. Tag en spandfuld østers med hjem til aftensmaden – uanset og det er hverdag eller fest. Det er der vi skal hen. - Og så er det sundt, både for os og for vores klima. De skal ikke transporteres fra fjerntliggende lande og de kan nydes som de er. Det er jo ret klimavenligt, slutter Povl Lønberg, der håber at danskerne for alvor vi få øjnene op for denne spise.

”Vi skal flytte det at spise østers fra det finkulturelle til det folkelige”,

Povl Lønberg, formand for Danske Madpublicister

Skræddersyet østersoplevelse
Ribe Byferie Resort har lanceret et ferieophold, der tager gæsterne med på hele rejse – fra gummistøvlerne til lakskoene. De kalder det Østersophold Deluxe”, og de håber at deres gæster for alvor får mod på at både spise og opleve de danske østers. Opholdet en guidet østerstur med professionelle naturvejledere samt en kulinarisk aften på Restaurant Kolvig. Her forkæles gæsterne med velkomstbobler og østers efterfulgt af en aftenmenu hvori der også indgår østers.

To typer ture – en lidt lettere og så en for de hardcore!
På den lidt lettere tur, kan de fleste være med. Det er tur på omkring 4 timer hvor man går 2-5 km ud over den blotlagte havbund. Den ”vilde østerstur” er en gåtur 8 km og den kræver en grundig introduktion og udlevering af waders, som Vadehavscentret udlåner. Turen kræver at man er min. 150 cm høj. En del af turen foregår gennem vand, der nogle gange når en til livet. Men det er turen værd! Her kommer man nemlig ud til de kæmpestore østersbanker. Man tror næppe sine egne øjne, der er østers overalt.
Danske østers - God tur og velbekomme!
Østersturene foregår i samarbejde med landskendte naturvejleder og østersekspert Klaus Melbye, leder af Vadehavscentret.

Se opholdet Østers Deluxe her

FAKTA
Ribe Byferie Resort er kendt for at sammensætte forskellige ferieophold og har i en årrække haft stor succes med bl.a. Sort Sol Deluxe ophold, hvor gæsterne kommer med på en guidet sort sol tur. Nu lancerer de ophold med østersture og østersmenu. Feriecentret er ejet og drevet af den selvejende fond af samme navn. Fondens formål er blandt andet at understøtte udviklingen af Ribe og Nationalpark Vadehavet. De samarbejder med professionelle naturvejledere, lokale restauratører, byens seværdigheder og andre i lokalområdet om at skabe gode oplevelser for deres gæster. Al overskud i fonden geninvesteres i dette arbejde. De har en klar mission om at værne om og bruge naturen med omtanke, så dyreliv og naturen ikke forstyrres.

Nationalpark Vadehavet er på UNESCO´s verdensarvsliste. Vadehavet har afgørende betydning for millioner af fugle på træk samt for ynglefugle, fisk og havpattedyr, og er levested for mere end 500 arter af planter og dyr. 

Britt Steffensen, PR - Ribe Byferie Resort tlf. 25 33 06 73    
Povl Lønberg tlf. 28 40 48 32   

Østers fra Vadehavet

Østers fra Vadehavet


Tilmeld dig vores nyhedsbrev - vinder trækkes hver måned

Feriecenter Ribe Byferie Resort

Hotel- og ferielejligheder i hjertet af smukke, gamle Ribe. Vi tilbyder ophold med og uden forplejning. Her værnes om den høje standard og vi elsker at have gæster. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Kontakt os

Ribe Byferie Resort
Damvej 34
6760 Ribe


+45 79 88 79 88

info@ribe-byferie.dk


© 2024 Ribe Byferie Resort

7.45
Kr.