Chat funktion
Søg på websitet

Seværdigheder

Next arrow
Next arrow
Seværdigheder

Ribes Seværdigheder

Danmarks ældste by byder på mange oplevelser

Når du bor i Ribe Byferie Resort, er du i gåafstand til byens mange seværdigheder.
Du får rabat seværdighederne, når du bor her hos os.

Ribe Domkirke

Byens smukke vartegn opført i årene 1150-1250. Ribe Domkirke er Danmarks ældste domkirke og betragtes som landets mest betydningsfulde romanske bygningsværk. Tag turen op i Borgertårnet, hvorfra du har den smukkeste udsigt over middelalderbyen og marsken.
Ribe Domkirke er en af byens mest besøgte attraktioner. 

Besøg også Sct. Catharinæ Kirke, der er en af Danmarks bedst bevarede middelalderkirker med en helt særlig atmosfære.

Museet Ribes Vikinger

Få historien om vikingetid og middelalder på Museet Ribes Vikinger. Spændende udstilling med mange gamle fund og det fantastiske børneunivers Riberødder. Gå på opdagelse i fortiden. Prøv tøj fra gamle dage, leg ridderturnering eller hop ombord på skibet. I skoleferierne er der workshop og aktiviteter for børn i skoleferier.
Rabat på entré, når du bor i Ribe Byferie Resort. Børn og unge under 18 år fri entré.

Museum HEX!

Engang troede man på der fandtes hekse. Det fik fatale følger for bl.a. ripenseren Marens Spliid. Se hendes og mange andres historie på Museum Hex! Her får du indblik i de tragiske uhyggelige hekseprocesser. Udstillingen er ikke for mindre børn.
Rabat på entré, når du bor i Ribe Byferie Resort. Børn og unge under 18 år fri entré.

Ribe VikingeCenter

Træd ind i en levende vikingeby på Ribe VikingeCenter. Her kan du møde vikingerne, se deres håndværk og deltage i de daglige gøremål. Få en unik og lærerig oplevelse for hele familien. Kæmpe vikingemarked hvert forår. I dagene omkring 1. maj afholdes hvert år et stort internationalt vikingemarked.
Rabat på entré, når du bor i Ribe Byferie Resort.

 

Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum er et af Danmarks ældste museer. Museet rummer en enestående samling af dansk kunst fra perioden 1750 til 1950 - herunder guldalderen, skagensmalerne og fynboerne. Det har til huse i en smuk, fredet palævilla med en idyllisk have ud mod Ribe Å 
Workshop og aktiviteter for børn i skoleferier.
Rabat på entré, når du bor i Ribe Byferie Resort. Børn og unge under 18 år fri entré.

Jacob A. Riis 

En ulykkeligt forelsket tømrer drog fra Ribe og vendte sidenhen hjem som manden, den amerikanske præsident kaldte "en af New Yorks mest nyttige borgere". Hvem var han, manden der skildrede de fattige immigranters liv? ? Og vandt han sin udkårnes hjerte? Få hele historien på Museet Jacob A. Riis.
Rabat på entré, når du bor i Ribe Byferie Resort. Børn og unge under 18 år fri entré.

 

Ribe - med guide eller på egen hånd

Smalle, brostensbelagte gader, smukke gamle huse og historiske minder – der er noget helt særligt ved at gå en tur gennem Ribes middelalderlige bydel. BYen har mere end 100 fredede huse.

Hvis du udforsker byen på egen hånd, så hent vores guidefolder i receptionen eller hent denne audio guide

I maj-september kan du gå med på de gratis vægterture. Se turene i eventkalenderen

Du kan også booke din egen guide her.

Vadehavscentret

Oplev Vadehavscentret – porten til Danmarks unikke Vadehav. Her kan du udforske udstillinger, deltage i guidede ture og komme tæt på naturen, tidevandet og det fantastiske fugleliv i UNESCO’s verdensarv. Der er en masse for sanserne og i skoleferierne er der særlige aktiviteter for børn.
Du får rabat på entreen, når du bor i Ribe Byferie.

 

Marsk Tower

Nyd udsigten fra Marsk Tower. Det spektakulært udsigtstårn midt i den sønderjyske marsk. Fra toppen kan du nyde en imponerende panoramaudsigt over det flade marsklandskab, Nationalpark Vadehavet og den storslåede natur. Tårnets unikke spiraldesign gør besøget til en oplevelse i sig selv for både børn og voksne. 

 

LEGOLAND & Lego House

Oplev LEGOLAND Billund med sjove forlystelser, temalande og ikoniske LEGO-modeller for hele familien.

I Billund finder du også LEGO House – “Home of the Brick”, hvor leg, kreativitet og interaktive oplevelser er i centrum for både børn og voksne.

Fra Ribe er der 55 km til Legoland

Andre kiggede også på