Chat funktion
Søg på websitet

Ny direktør

Next arrow
Next arrow
Next arrow
Ny direktør

Katja bliver ny direktør

PRESSEMEDDELELSE

Ribe den 1. juni 2026

Ribe Byferie Resort konstituerer
Katja Christensen som ny direktør

Lang erfaring, stærk opbakning og travl sommersæson i vente

Pr. 1. juni 2026 er Katja Christensen konstitueret direktør for Ribe Byferie.

Katja Christensen er et velkendt ansigt i Ribe Byferie. Hun blev ansat i receptionen i 2010 og har siden 2022 været receptionschef. Gennem årene har hun været med til at skabe de gode rammer om opholdet for de mange gæster, der hvert år besøger Ribe Byferie, og hun er både særdeles afholdt og respekteret blandt medarbejderne.

Bestyrelsesformand Vagn Sørensen glæder sig over, at det netop er Katja Christensen, der nu tager næste skridt i Ribe Byferies udvikling:

”Vi er meget glade for, at Katja Christensen har sagt ja tak til udfordringen. Hun har et indgående kendskab til Ribe Byferie, vores gæster, vores hverdag og det stærke fundament, vi står på. Samtidig har hun både bestyrelsens og hele teamets fulde opbakning. Vi er derfor helt trygge ved, at Ribe Byferie er i gode hænder – og at den positive udvikling kan fortsætte med ny energi,” siger Vagn Sørensen.

For Katja Christensen er det en stor og meningsfuld opgave at stå i spidsen for Ribe Byferie.

”Jeg glæder mig meget til udfordringen. Jeg har ikke været i tvivl om, at det var min tur, selv om jeg også går ind i en stejl læringsrejse. Heldigvis har jeg god opbakning fra både Heidi Maimburg i den kommende overgangsperiode, fra bestyrelsen og fra hele teamet. Det giver et rigtig godt udgangspunkt, og jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt,” siger Katja Christensen.

Hun understreger samtidig, at Ribe Byferie står stærkt foran sommersæsonen:

”Hele teamet er klar til en travl sommer, og vi går ind i sæsonen med en flot belægning. Vi glæder os hver eneste dag over vores gæster – og jo flere, jo gladere er vi. Vi ser frem til en sommer med masser af liv, gode oplevelser og den varme stemning, som kendetegner Ribe Byferie,” siger Katja Christensen.

Med konstitueringen sender Ribe Byferie et klart signal om kontinuitet, stabilitet og fortsat udvikling. Med stærke rødder i huset, tæt relation til både gæster og kolleger og stor opbakning fra hele organisationen er Katja Christensen med til at føre Ribe Byferie sikkert videre – klar til sommeren og klar til næste kapitel.

Pressekontakt:
Formand Vagn Sørensen
vksribe@gmail.com
Telefon: 22 26 01 49

2026 Katja Christensen Og Vagn Sørensen

Se mere...