Der er noget særligt ved at høre jazz i Ribe. Når tonerne flyder ud af de gamle bindingsværkshuse, henover de toppede brosten og historiske kirketårne, opstår en stemning, du ikke finder mange andre steder. Her blander verdensmusik og improvisation sig med ægte sydvestjysk charme – og det svinger!
I hjertet af Ribe, kun få minutters gang fra Ribe Byferie, ligger Termansens – et hyggeligt, kulturhistorisk bindingsværkshus med musik i blodet. Spillestedet drives af jazzpianist og ildsjæl Martin Schack, og byder på jazzoplevelser i særklasse.
Programmet byder på alt fra klassisk jazz og bossa nova til New Orleans grooves og nordisk improvisation – med både danske og internationale navne. Intimiteten er i højsædet: Du sidder tæt på musikken, og stemningen er varm, inkluderende og levende.
Ribe Jazz arrangerer løbende koncerter i Ribe og nærområdet med et bredt spektrum af genrer — alt fra traditionel og swing til blues, fusion og avantgarde jazz.
Hvert år den sidste weekend i juli bliver Ribe forvandlet til én stor jazzscene, når Ribe Jazz Festival fylder byen med rytmer, improvisation og sommerstemning. Festivalen samler professionelle jazzmusikere fra hele verden – og bringer musikken ud i gader, kirker, caféer og gårdhaver.
Bo i en skøn ferie- eller hotellejlighed. Vælg selv om opholdet skal være en enkelt nat, en miniferie og om du skal have lækker forplejning inkluderet.
Stemningen er i top. Det er intimt, intenst og helt fantastisk. Turister og lokale mødes om en fælles passion og Martin Schack er en super musiker og vært.
Husk at få en bar-voucher, når du booker ophold i Ribe Byferie online.